Ender konstant i orkanens øje

I alle sine hverv har journalist og kreativ direktør Jakob Kvist evnen til at forundre og underholde. Den 4. januar fylder han 60 år.

Udgivet Opdateret

KORT RESUMÈ AF ARTIKLEN

Jakob Kvist er en dansk forfatter, journalist og tidligere direktør for Radio24syv. Han er kendt for sin rolle i udgivelsen af flere kontroversielle bøger gennem forlaget People's Press.

Kvist har skrevet bøger om kendte danske personligheder, herunder fodboldspillerne Michael Laudrup og Lars Høgh, samt filminstruktøren Jørgen Leth.

Udover sin karriere inden for litteratur og journalistik, er Kvist også kendt for sin passion for pilates, som han regelmæssigt praktiserer for at holde sin krop i form.

Privat er Kvist gift med sanger og sygeplejerske Laura Illeborg. Parret har tre børn og bor på Østerbro i København.

Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Jakob Kvist kan se tilbage på en lang karriere, hvor han igen og igen har befundet sig i orkanens øje.

Det skete især, da han som kreativ direktør i firmaet ArtPeople, der står bag forlaget People's Press, var manden bag en række kontroversielle bogudgivelser.

Det gælder blandt andet bøgerne "Syv år for PET", der fik Politiets Efterretningstjeneste til at begære et fogedforbud mod bogen, samt "Den Hemmelige Socialdemokrat.

Desuden var Jakob Kvist med til at udgive ""Rødder - En gangsters udvej" om radiovært og tidligere bandemedlem Nedim Yasars vej ud af miljøet.

Tidligere radiodirektør

Yasar blev skudt og dræbt, da han forlod sin bogreception i 2018.

Ud over at udgive bøger er Jakob Kvist selv forfatter, journalist og tidligere direktør for hedengangne Radio24syv.

Den 4. januar fylder han 60 år.

Jakob Kvist var kortvarigt direktør for daværende Radio24syv, før radiostationen blev lagt i graven. Den 4. januar fylder han 60 år.

Når der ikke har været blæsevejr omkring hans bogudgivelser, har han stadig omgivet sig med en skare af Danmarks mere interessante personligheder.

Fik nogen på 

Han har skrevet bøger om blandt andre fodboldspiller Michael Laudrup og nu afdøde fodboldspiller Lars Høgh. Senest har han udgivet en bog om og med Jørgen Leth.

Selv er Jakob Kvist vokset op i Varde som søn af byens præst.

Det gav ham "nogen på hovedet" i skolen, men også viden om, at kærlighed kan lade sig gøre. Det fortalte Kvist til Kristeligt Dagblad i 2015.

Købte klippekort

Når han ikke skriver bøger, dyrker han pilates. Det fortalte han til Euroman i 2022, da spørgsmålet gik på, hvad han senest havde brugt 1000 kroner på. Svaret lød:

- Et klippekort til Pilates House på Frederiksberg. På ugentlig basis kæmper jeg for at holde tilsandingen af min stakkels krop en anelse stangen.

Jakob Kvist blev uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1991. Som journalist har han skrevet for en række dagblade.

Privat er han gift med sanger og sygeplejerske Laura Illeborg. Parret blev gift i 2004 og har tre børn. Familien bor på Østerbro i København.

Powered by Labrador CMS