Giftigt: Fødevarestyrelsen slår alarm
Nu kommer Fødevarestyrelsen med en ny advarsel
Nestlé har udvidet sin tilbagekaldelse af modermælkserstatning og advarer nu forældre og andre forbrugere om i alt fire nye tilføjelser.
Det skriver Fødevarestyrelsen.
Flere produkter
Det fremgår af en opdatering fra den 3. februar, hvor de yderligere batches er blevet omfattet af tilbagekaldelsen.
De nye produkter, der nu også tilbagekaldes, er NAN PRO 1 800 g pulver med batchnummer 53410346AH samt NAN EXPERTPRO SENSILAC 1 800 g pulver med batchnumrene 53250346AG, 53250346AH og 53470346AB.
Kvalme og opkast
Tilbagekaldelsen sker, fordi giftstoffet cereulid er fundet i en råvare, som indgår i de produkterne.
Cereulid dannes af bakterien Bacillus cereus og kan give symptomer som kvalme og opkastning.
Særligt spædbørn
Ifølge myndighederne antages spædbørn at være mere følsomme over for giftstoffet end andre befolkningsgrupper.
Derudover kan bakterien også danne andre giftstoffer, som kan føre til diarré.
Smid det ud
De berørte NAN- og Alfamino-produkter er solgt i dagligvarebutikker, hos Matas og på apoteker i hele landet samt via flere netbutikker, herunder Helsebixen, Well, Jala-Helsekost, Ammenam, Med24.dk og Nemlig.com.
Hvis man har købt produktet, skal man levere det tilbage til butikken eller kassere det.