Giver kvalme, opkast og diarre'

For højt indhold af bakterier

Offentliggjort Sidst opdateret

Megafood tilbagekalder nudelproduktet Korean Street Topokki sweet-spicy. Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse.

Tilbagekaldelsen drejer sig udelukkende om smagsvarianten sweet-spicy.

Nudlerne er tilbagekaldt på grund af forhøjet indhold af Bacillus cereus-bakterier, hvilket i visse tilfælde kan føre til kvalme, opkast og diarré.

For sikkerheden

De tilbagekaldte nudler har en bedst før-dato, der hedder "13.02.2027" angivet på sig, informerer firmaet.

Virksomheden Megafood understreger, at nudlerne tilbagekaldes af hensyn til forbrugernes sikkerhed.

genre, kvalme,opkast,madforgiftning,sygdom,kaster op,kaldt tilbage,tilbagekald
Produktet kan give kvalme og opkast.

Tidligere i februar tilbagekaldte Megafood samme nudelvariant. Den gang med en bedst før-dato som hed "15.04.2027".

Hvis man har købt produktet, anbefales man til at bortskaffe eller returnere varen til købsstedet.

Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri skriver om bakterien, at man vil kunne opleve symptomer indenfor 15 minutter og op til seks timer efter indtagelse af fødevarer med bakterien.

Tåler høj varme

Spor fra bakterien kan tåle høj varme og overleve opvarmning. Derfor lyder anbefalingen fra Megafood, at man ikke spiser produktet.

- Vi beklager de gener, dette måtte medføre, og tager situationen meget alvorligt. Forbrugernes sikkerhed har højeste prioritet, skriver Megafood i sin pressemeddelelse.

Megafood har hovedsæde i Brabrand, Aarhus, og leverer fødevarer til supermarkeder i Danmark. De står blandt andet bag retter fra Asien, Mellemøsten og Balkan.

Powered by Labrador CMS