Her rammer sneen i dag - det er allerede begyndt
DMI er klar med en helt ny prognose for torsdagens vejr
Torsdag bliver for mange vedkommendes en hvid dag - med både sne og slud.
Og flere steder i landet er det allerede begyndt.
Det fremgår af billeder, som Nyheder.dk er begyndt at få ind fra de fotografer vi samarbejder med.
Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut er det dog ikke hele landet, der skal forvente sne.
I prognosen skriver meteorologerne:
"Den vestlige del af landet får i dag nogen eller en del sol og tørt, bortset fra lokale snebyger i Thy og Djursland. I den østlige del skyet og stedvis sne eller slud, lokalt regn. Især Sjælland får en del byger af sne eller tøsne. Temperaturer op mellem frysepunktet og 4 graders varme, og let til frisk vind omkring nord, ved kysterne stedvis hård vind eller kuling, med risiko for kraftige vindstød."
I aften og i nat
Prognosen for i aften og i nat lyder:
"I nat i de østlige egne skyet og først stedvis sne og slud, men ud på natten klarer det op vestfra. I resten af landet tørt og klart vejr, eller opklaring vestfra. Temperaturer ned mellem 6 graders frost og 1 grads varme, koldest i Jylland, lidt lunere ved kyster med pålandsvind. Vinden aftager langsomt til svag til jævn fra nord og nordvest, ved kysterne stedvis frisk vind.