Kemisk stof fundet i babymad
Produkter fra mærket Alex & Pihl tilbagekaldes af Aarstiderne. De indeholder for store mængder af furan
Aarstiderne tilbagekalder to varianter af babymåltider i pose på grund af tilstedeværelsen af for højt indhold af furan.
Det skriver Aarstiderne i en pressemeddelelse.
To trukket tilbage
Furan er et kemisk stof, som af DTU er vurderet som sundhedsmæssigt uacceptabelt, derfor tilbagekaldes de to produkter.

Der er tale om produkter fra mærket Alex & Pihl henholdsvist med navnene "Middelhavsmåltid" og "Sødkartoffel måltid" med bedst før datoerne 20.07.2023 og 18.06.2023.
Skal kasseres
- Babymåltider, der er omfattet af tilbagekaldelsen, skal kasseres, og Aarstiderne krediterer det beløb, der er betalt for babymåltiderne.
- Aarstiderne beklager situationen og er i dialog med leverandøren, så man sikrer sig, at dette ikke sker igen, skriver selskabet.
De er solgt på Aarstiderne.com og i Aarstidernes gårdbutik i Humlebæk.
