ADVARER 30.000 HUSSTANDE I STOR DANSK BY:

-Kog vandet før du drikker det

Kan være forurenet af afføring

Offentliggjort Sidst opdateret

Drikkevandet i Silkeborg kan være forurenet med enterokokker, der er en tarmbakterier. 

Det kan altså indikere, at afføring har forurenet vandet.

Det skriver Silkeborg Forsyning i en pressemeddelelse.

Derfor anbefales 30.000 adresser i og omkring Silkeborg at koge vandet, før det drikkes eller bruges til madlavning. 

Adresserne omfatter 60.000 borgere.

Kun Knudlund og Frisholm er undtaget anbefalingen, fremgår det.

Arbejder på højtryk

- Vi arbejder på højtryk for at finde årsagen til forureningen, så problemet kan blive løst hurtigst og bedst muligt, siger Bo Frølund, der er vandchef i Silkeborg Forsyning.

Den 11. februar vil man få svar på nye prøver, der skal vise, om det igen er forsvarligt at bruge vandet uden at koge det.

Powered by Labrador CMS