Kronprins i morgentrafikken

Mødte op klokken 06.30

Udgivet Opdateret

Det kan kræve sit morgenmenneske at måle en løberute op. 

Men klokken 6.30 onsdag morgen mødtes kronprinsen med Royal Runs medarbejdere på Amalienborg Slotsplads for at måle One mile-ruten til det store motionsevent op, inden den alt for hektiske morgentrafik satte ind, skriver Dansk Idrætsforbund i en pressemeddelelse.

Ruterne er én af de ting, der skal styr på, hvor der er omkring halvanden måned til eventet. 

De skal måles op, så der er garanti for, at deltagerne løber og går den distance, de er blevet stillet i udsigt.

100 procent sikre

-Selvfølgelig skal vores deltagere være 100 procent sikre på, at de får det, vi har lovet dem. Det gælder også distancerne, der naturligvis skal måle korrekt. 

-  Det er vigtigt både for nybegynderen, der enten skal gå eller løbe ruten, og den mere erfarne løber. Vi er glade for, at kronprinsen valgte at være med til at sikre, at vi kan sætte dette kvalitetsstempel på Royal Run, siger Morten Algot Nielsen, der er den overordnede ansvarlige for ruterne i alle Royal Runs byer.

Kronprinsen cyklede gennem København 

Det var Peer Jensen, der forestod den officielle ruteopmåling onsdag morgen. 

Han har i mange år har fungeret som ansvarlig for opmåling og certificering af motionsløberuter i Danmark.

Han bød kronprinsen velkommen på Amalienborg Slotsplads, hvor han blev iklædt en gul vest, hvorefter de sammen cyklede til Nyhavnsbroen, hvor Royal Run-starten skal gå den 6. juni. 

Opmåling af Royal Run-rute i København med Hans Kongelige Højhed Kronprinsen, Peer Jensen, DAF-opmåler, Lars Nissen, Eventchef i Sparta og Malte Strickertsson, eventmanager i Sparta.
Opmåling af Royal Run-rute i København med Hans Kongelige Højhed Kronprinsen, Peer Jensen, DAF-opmåler, Lars Nissen, Eventchef i Sparta og Malte Strickertsson, eventmanager i Sparta.

En ruteopmåling foregår normalt på cykel, og kronprinsen cyklede med hele vejen igennem Københavns gader, der netop var ved at vågne til den sædvanlige morgentrafik.

Undervejs blev der stoppet op et par gange for at få sat nogle distance-markører, og samtidig fik kronprinsen en forklaring på, hvordan man sikrer sig, at opmålingen foregår så korrekt som muligt.

Amalienborg Slotsplads

Sidste punkt på ruten var Amalienborg Slotsplads, hvor målområdet skal være, her blev der til sidst gennemgået, hvor målportalen helt præcist skal være for at One mile-ruten kommer til at måle 1,609 km.

Det er løbe- og atletikklubben Sparta, der står for alt det praktiske omkring Royal Run i København og på Frederiksberg, herunder også sikring af de korrekte distancer.

Sparta Løb er Danmarks største løbe- og atletikklub med over 1500 medlemmer og samtidig arrangør af op mod 20 løb om året, heriblandt Copenhagen Marathon, Copenhagen Half Marathon og DHL Stafetten Kbh.

Sparta har siden begyndelsen af Royal Run i 2018 stået for den praktiske afvikling af eventet.

Om Royal Run

76.920 er nu tilmeldt Royal Run i de seks værtsbyer

Royal Run '22 finder sted 2. pinsedag den 6. juni i Aalborg, Aarhus, Kolding, Næstved og København/Frederiksberg.

På Bornholm er der Royal Run samme dag uden kongelig deltagelse.

I Næstved meldes der udsolgt.

Kolding har også længe haft udsolgt, men har fået tildelt flere startnumre, så der nu igen er ledige startnumre tilbage på 5 km og 10 km-distancen (få pladser tilbage).

Der er stadig ledige startnumre i Aalborg, Aarhus, København/Frederiksberg og Bornholm.

Royal Run blev første gang afholdt i 2018 i anledning af H.K.H. Kronprins Frederiks 50-års fødselsdag.

Kilde: Danmarks Idrætsforbund
Powered by Labrador CMS