Metalrester i døde rejser spørgsmål

Når en afdød kremeres, bliver kroppen og kisten til aske. 

Der findes imidlertid metaldele, der ikke bliver nedbrudt af ovnens høje varme. 

Det kan for eksempel være skruer efter en knæoperation, en hofteprotese eller tandproteser af det modstandsdygtige metal titanium.

Reservedele til flymotorer

Store stykker metal må efter loven gerne frasorteres, og nogle sendes til en fabrik i Holland, hvor de smeltes om og bliver genbrugt som reservedele til flymotorer. 

Men små metaldele skal blive i urnen sammen med asken.

Og netop reglerne for de små dele kræver en genovervejelse, mener formand for Danske Krematoriers Landsforening Tom Olsen.

Titanium bliver nemlig ikke nedbrudt i havvand, og næsten hver tiende af de kremerede vælger at få spredt deres aske ud over havet. 

Sidste år var det 9,3 procent af de kremerede danskere, ifølge landsforeningens opgørelse.

Havner på havets bund

”Jeg kan slet ikke se logikken i at smide metallet ud over rælingen, så det havner på havets bund,” siger Tom Olsen til Kristeligt Dagblad.

Derfor har han sendt en henvendelse til Julie Skovsby (S), der er formand for Folketingets kirkeudvalg om emnet. 

Her har han to budskaber:

For det første er bæredygtighed kommet på dagsordenen, og det bør afspejle sig i reglerne for kremering. 

For det andet risikerer pårørende til en afdød at få sig en ubehagelig overraskelse, når de tømmer urnen i bølgerne og opdager, at urnen også indeholder en halv tandprotese eller bedstemors briller. 

Disse metalrester ender på havets bund.

Er implantater en del af afdøde?

Men der er også et mere basalt etisk aspekt i spørgsmålet: 

Er implantater en del af det afdøde menneske, som man tager afsked med? 

Ja, mener Morten Bangsgaard, stud. teol. og tidligere generalsekretær i Det Konservative Folkeparti.

”Hvis en person skal kremeres, så mener jeg, at urnen bør indeholde hele den afdøde med alt det, mennesket var – også alt det, der er blevet til en del af den afdøde, det være sig ny hofte, knæ eller tandprotese,” siger Morten Bangsgaard, der er medlem af Det Etiske Råd.

Det Etiske Råd behandlede emnet i 2000. 

Det førte til en anbefaling, som ligger bag loven, der gælder i dag: Kun store metaldele må fjernes.
Hvad ligger til grund for Etisk Råds vurdering af, at implantater, som er for store til at være i urnen, ikke er en del af det hele menneske?

Behov skal respekteres

”Det er et svært spørgsmål, fordi implantater også har været en del af det afdøde menneske.

Men i de konkrete tilfælde, hvor den kremerede har haft større implantater i kroppen, mener jeg, at de pårørende bør have lov at beslutte, om de ønsker at få udleveret metalstykkerne sammen med urnen. 

Familiens behov skal respekteres,” siger han.

Forståelsen er en anden hos Tom Olsen, formand for Danske Krematoriers Landsforening.
”Man kan altid diskutere, om det er affald eller en del af mennesket. Det er indsat i kroppen, men når livet er forbi, så er der jo ingen værdi i det,” siger han.

Tudetosset

Flere familier har ifølge Tom Olsen været chokerede over at finde andet end aske i urnen.
”Det er jo helt tudetosset, at man har et forbud mod at fjerne metallet, hvis familierne bliver kede af det,” tilføjer han.

Tiden er inde til at genoverveje reglerne, mener også Louise Schack Elholm, der er kirkeordfører for Venstre og næstformand for Folketingets kirkeudvalg.