Mette F.: Det er dybt tragisk

Efter dødsulykke på Flemløse Biogasanlæg reagerer statsministeren nu og ser frem til redegørelse om forløb

Offentliggjort Sidst opdateret

Mette Frederiksen reagerer på tragisk arbejdsulykke

Statsminister Mette Frederiksen udtrykker sorg over dødsulykke på biogasanlæg.

Hun påpeger, at udenlandsk arbejdskraft ofte er ramt af arbejdsulykker.

Frederiksen kræver bedre sikkerhed og lønforhold i branchen.

Beskæftigelsesministeren har bedt om en redegørelse af hændelsen.

Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Statsminister Mette Frederiksen (S) reagerer nu på den arbejdsulykke ved et biogasanlæg på Fyn, hvor tre mennesker er døde.

På Facebook og Instagram skriver hun, at udenlandsk arbejdskraft desværre er overrepræsenteret i statistikkerne for arbejdsrelaterede dødsulykker.

Med livet som indsats

Hun kalder på ordnede forhold for løn og for sikkerhed i branchen:

- Det kan ikke være med livet som indsats, når man går på arbejde, skriver Mette Frederiksen.

Hun nævner desuden, at det er godt, at beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har bedt om en redegørelse om forløbet.

10 arbejdere

Ulykken fandt sted tirsdag, hvor politi og beredskab fik de første meldinger kort efter klokken 18.

Ti personer arbejdede med et tag på en silo, da taget formentligt styrtede sammen. Tre af dem mistede livet.

Fundet efter to dage

To blev meldt døde tirsdag aften, mens beredskabet først torsdag aften fandt den sidste person død. 

De omkomne er alle mænd. Der er tale om to rumænere på henholdsvis 20 og 25 år samt en belgier på 53 år.

I ulykken kom yderligere seks personer til skade, mens én er uskadt.

Beredskabet har været på en vanskelig opgave ved siloen. Der var tale om store mængder størknet beton, som har været i et lukket miljø i form af siloen

Powered by Labrador CMS