Nu kan du ringe igen

TDC har løst problemerne bag det timelange nedbrud

Udgivet Opdateret

Både private kunder hos TDC samt politi, brandvæsen, akuttelefon og Folketinget har haft telefonproblemer mandag.

Mandag eftermiddag har teleselskabet TDC fundet fejlen, der har forårsaget nedbrud på mobilnetværket, og problemet er blevet løst.

Det oplyser Jonas Sunn Torp, der kommunikationschef i TDC, omkring klokken 14.

Det vurderes, at der i runde tal var tale om 80 procent mobile opkald, som var påvirket af nedbruddet. Det vil sige fra mobil til mobil, påpeger han.

Mobilsnak nede i over to timer

- Situationen drejede sig om cirka to og halv time, hvor vi havde problemer med "voice", altså funktionen, som gør det muligt, at man snakker på en mobiltelefon.

- Det er jo fuldstændig ulykkeligt, fordi der er så mange mennesker, som prøver at komme i kontakt med hinanden. Men heldigvis kunne man stadig sende sms'er til hinanden samt komme på nettet via mobildata, siger Torp.

Nedbruddet skyldes en opdatering af mobilnetværket, som selskabet foretog mandag formiddag, og der vil nu blive igangsat en intern undersøgelse af, hvordan det kunne føre til sådan et netværksnedbrud, fortsætter han.

TDC

Her kan du læse om TDC, der har haft forskellige ejere gennem tiden:

* TDC er Danmarks største teleselskab og udbyder telefoni, tv og bredbånd til private og virksomheder.

* Historien om TDC begyndte i august 1882, da C.F. Tietgen stiftede Kjøbenhavns Telefon Selskab, senere kaldet Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab (KTAS).

* I 1990 besluttede Folketinget at samle de fire regionale teleselskaber, herunder KTAS, i Tele Danmark.

* Staten satte gang i en privatisering af Tele Danmark i 1994 ved at sende selskabet på børsen.

* I 1998 var alle statens aktier solgt - blandt andet til amerikanske Ameritech, der senere blev en del af kæmpen AT & T.

* Tele Danmark skiftede navn til TDC i 2000.

Nødkald til 112 var stadig muligt, men andre numre til vagtcentraler, som 114 og 1813 var påvirket.

TDC har løst problemerne bag det timelange nedbrud.
TDC har løst problemerne bag det timelange nedbrud.
Powered by Labrador CMS