Problemer fredag morgen: Der kører færre tog

Problemer med nyt digitalt signalsystem vil påvirke togdrift fredag morgen og formiddag, oplyser Banedanmark

Rejser du med DSB eller Arriva, så har du ret til kompensation, hvis du ankommer til din destination mere end 30 minutter forsinket. Hvor stor din kompensation bliver, afhænger af, hvor meget du er forsinket. Ankommer du mere end 30 minutter for sent, så har du ret til økonomisk kompensation for 25 procent af rejsens pris. Er du forsinket mere end en time, så har du ret til kompensation for 50 procent af rejsen, og du har også ret til forplejning. Det er som regel i form af noget let at spise eller drikke, som bliver uddelt i toget ifølge DSB. Er du forsinket 90 minutter eller mere, så får du kompensation for 75 procent af rejsens pris. Er forsinkelsen på 120 minutter eller mere, får du kompensation for hele prisen, oplyser DSB og Arriva. Er du pendler og har et pendlerkort, kan du tilmelde dig DSB eller Arrivas Pendler Rejsetidsgaranti. Det er en ordning, hvor du automatisk får kompensation, når selskaberne ikke lever op til forpligtelserne på strækningen.
Offentliggjort Sidst opdateret

Torsdagens omfattende signalproblemer på en lang midtjyske og nordjyske togstrækninger kan stadig mærkes fredag morgen.

Banedanmark har besluttet at køre med timedrift frem til klokken 12. 

Det fortæller Lise Mathiesen, som er sektionsleder i trafik hos Banedanmark, til Ritzau.

- Det betyder at i stedet for at køre halvtimesdrift, som vi normalt gør på den her tid af dagen på nogle af strækningerne, så har vi taget nogle tog ud for at kunne afvikle trafikken mere stabilt, siger hun.

Ingen prognose

Banedanmark har fredag omkring klokken 06.30 ikke en prognose for, om man kan genoptage normal drift klokken 12.

Den prognose forventer man at få i løbet af formiddagen, lyder det.

Powered by Labrador CMS