Så gråt bliver det

Ingen udsigt til lokal hvid jul

Udgivet Opdateret

Efter en kold nat med ned til fem graders frost er der udsigt til en grå og nogle steder våd juleaftensdag.

Sådan lyder meldingen fra vagthavende meteorolog Martin Lindberg, Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

- Det bliver skyet eller overskyet, og der kommer lidt regn, lokalt måske slud, op over den sydvestlige del af landet, siger han.

Selv om der kan komme lidt hvidt nedbør fra oven, er det ikke noget, der bliver liggende.

Ingen hvid jul

- Der kan komme slud, men det vil ikke lægge sig, så heller ikke lokalt bliver det en hvid jul, siger meteorologen.

Natten til lørdag har der været registreret ned til fem frostgrader i Vendsyssel.

Temperaturen er langsomt på vej op og vil ifølge Martin Lindberg ende et sted mellem frysepunktet og fire graders varme.

Det fugtige vejr kommer op over den sydvestlige del af landet og breder sig herfra over resten af landet.

Mere gråvejr

Også juledag er der udsigt til mere gråvejr, og ud på dagen trækker et mere vedvarende regnvejr ind over landet.

- Det ser desværre ret vådt ud natten til mandag. Det er et lavtryk, vi får op over landet. Men det bliver mildt med mellem fem og syv graders varme, siger Martin Lindberg.

Ifølge den vagthavende meteorolog er der ikke umiddelbart udsigt til, at det mildere vejr afløses af sne og frost.

DMI'S ADVARSELSKATEGORIER

Advarselskateogrier angiver niveauet for DMIs varsel.

Blå = Risiko for voldsomt vejr. 

Gul = Voldsomt vejr. 

Orange = Farligt vejr. 

Rød = Meget farligt vejr. 

Lilla = Ekstremt Farligt vejr

- Vi skal nok et godt stykke ind i januar, før vi får kulden tilbage. Men vinteren er ikke helt aflyst, den kan komme i løbet af januar, siger han.

Det bliver gråt og vådt juleaften.
Det bliver gråt og vådt juleaften.
Powered by Labrador CMS