Sender advarsel til 150.000 danskere
Bliver værre end i sidste uge
For anden gang på blot én uge står Danmark overfor en snestorm.
Selvom der stadig er usikkerhed omkring, hvor snestormen præcist rammer, er både DMI og TV2 Vejret enige om, at de sydlige egne af landet vil blive hårdest ramt.
Det skriver forsikringsselskabet Alm. Brand i en pressemeddelelse.
Og snestormen ventes at blive værre end sidst.
Der er varslet kraftigere vind end i sidste uge, og det øger risikoen for snefygning markant.
Det kan skabe farlige situationer for alle trafikanter ude på vejene og skader på huse, der er utætte.
Advarer 150.000
Derfor advarer Alm. Brand 150.000 kunder i en sms.
- Når vintervejret er så voldsomt som nu med to snestorme på én uge, er det vigtigt at overveje nøje, om det overhovedet er nødvendigt at tage bilen, siger Christian Johansen, direktør for Motor i Alm. Brand og påpeger at risikoen for at køre fast eller få skader på bilen er meget høj de kommende par døgn.
- Mit råd er altid at køre hjemmefra i god tid, holde ekstra afstand og tilpasse hastigheden til vejrforholdene. Hvis vejret viser sig at blive værre end varslet, anbefaler vi kun at køre ud, hvis det er absolut nødvendigt, siger Christian Johansen.
Gode råd fra Alm. Brand:
- Tænk dig godt om, når du kører og sænk farten
- Sørg for at have mad og drikke med i bilen
- Hver forberedt med tæpper i bilen, skovl samt en opladt mobiltelefon
- Medbring varmt tøj, sko og handsker
- Medbring slæbetov og sneskovl, hvis du skulle køre fast
- Medbring startkabler, værktøj, stik
- Stå tidligere op end normalt og kom afsted i god tid, så du ikke behøver at presse farten på vejen
- Hav nummeret på Vejhjælp