Skal koge drikkevandet

Bakterier i vandet i storby

Offentliggjort

Fredag aften advarer forsyningsselskabet DIN Forsyning borgere i Esbjerg-bydelen Jerne Nord.

Det skriver tvsyd.dk.

Drikkevandet i bydelen kan være forurenet med bakterier.

Det ramte område ligger indenfor Spangsbjerg Møllevej, Degnevej, Strandby Kirkevej og Jernbanen.

Alle borgere i det berørte område anbefales derfor at koge vandet fra vandhanen, inden det drikkes eller bruges til madlavning.

Anbefalingen kommer fra Styrelsen for Patientsikkerhed og Esbjerg Kommune.

- Vi arbejder intenst på at finde eventuelle kilder til drikkevandsforureningen. Det er endnu for tidligt at sige noget om årsagen til forureningen, men vi holder kunder og medier løbende orienteret om situationen, siger afdelingsleder i DIN Forsyning, Eric Lauridsen, på selskabets hjemmeside.

Powered by Labrador CMS