Afslører: Får også del i fødevarecheck

Regeringen, SF og Enhedslisten har besluttet, at inkludere dem i gruppen af modtagere af fødevarecheck

Offentliggjort Sidst opdateret

Lærlinge modtager fødevarecheck

Regeringen og partierne bag fødevarecheck-aftalen har besluttet at inkludere lærlinge på erhvervsuddannelserne.

Lovforslaget hastebehandles for at sikre udbetaling fra maj.

Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Regeringen og partierne bag aftalen om en fødevarecheck er enige om, at lærlinge på erhvervsuddannelserne også skal modtage fødevarechecken.

Lærlingene var i første omgang udeladt fra aftalen om en fødevarecheck, som blev indgået mellem regeringen, SF og Enhedslisten.

Helt rimeligt

Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S) siger tirsdag i en pressemeddelelse:

- Vi er glade for også at kunne give et tilskud til de lærlinge, som har svært ved at få råd til de stigende fødevarepriser.

- Det har været et klart ønske i høringssvarene, og det er helt rimeligt, at vi ligestiller dem med andre grupper under uddannelse.

Hastebehandlet

Lovforslaget om fødevarechecken bliver hastebehandlet, for at udbetalingen kan ske fra maj.

Lovforslaget førstebehandles tirsdag i Folketingssalen og skal til afstemning allerede på torsdag.

Powered by Labrador CMS