Jem & Fix advarer alle kunder

Nu slår kæden alarm

Offentliggjort

Byggemarkedet jem & fix advarer mandag alle kunder og modtagere af mails fra kæden.

Der er en mail i omløb, som forsøger at lokke konto-oplysninger ud af dig.

Mailen giver udseende af at være sendt fra jem & fix som led i en tilfredshedsundersøgelse.

Det skriver jem & fix på Mit digitale selvforsvar.

Man kan angiveligt vinde en fyldt værktøjskasse, hvis man er heldig at blive udtrukket efter deltagelsen i undersøgelsen.

Gør det ikke

Når du har udfyldt spørgeskemaet, bliver du bedt om at udfylde dine oplysninger til din bankkonto.

Det skal du endelig ikke gøre.

Dette vil et firma aldrig bede om, så hvis du bliver bedt om at afgive den slags oplysninger, så vær på vagt. 

Det er når du afgiver sådanne fortrolige oplysninger, dine kliks kan koste dyrt, hvis dine konto-oplysninger havner i de forkerte hænder.

Sådan spotter du de falske mails

jem & fix kommer med en række råd, så du kan opdage de falske mails, inden det er for sent.

  • Tjek afsenderen
  • Vores mailadresser ender på @jemfix.com
  • Vores nyhedsbrev sendes fra noreply@denmark.jemfix.com
  • Vi hedder jem & fix Danmark på Facebook. Vi har ikke andre Facebook-sider end denne. Vores side har Facebooks verificeringsbadge.
  • Vores webshop hedder https://www.jemogfix.dk/ - og vi har ikke andre, heller ikke outlet-webshops
  • Vi hedder jem & fix med små bogstaver
  • Læs teksten. Er der formuleringer, der ikke giver mening? Er der flere sprog, der er blandet sammen? Så er det måske oversat af en computer
  • Vi tilbyder ikke rabatter, outlets eller lignende
  • Vi er e-mærkede - hvilket fremgår på vores hjemmeside - men husk, at e-mærket også kan kopieres. Du kan altid klikke dig ind på vores certifikat fra vores hjemmeside
  • Vi spørger aldrig om personfølsomme oplysninger eller kontooplysninger, medmindre du er ved at foretage et køb på vores hjemmeside
  • Vi anmoder aldrig om oplysninger via et link
Powered by Labrador CMS