Stiger voldsomt i Danmark

Mange borgere har valgt at benytte sig af muligheden for at brevstemme til dette års kommunal- og regionalvalg

Antallet af brevstemmer er eksploderet
Antallet af brevstemmer er eksploderet

Citathistorie: TV2 Lorry.

Mens de fleste danskere først sætter kryds på stemmesedlen i dag tirsdag, så er der mange danskere, der allerede har været en tur i stemmeboksen.

Det viser en rundspørge hos de 34 kommuner og to regioner i vores sendeområde, som TV 2 Lorry har foretaget.

27 af kommunerne har svaret tilbage, og alle steder meldes der om markant fremgang i antallet af brevstemmer.

Frederiksberg er en af de kommuner, hvor man har oplevet en stor stigning i antallet af brevstemmer. Ved kommunal- og regionalvalget i 2017 valgte 5.539 personer at brevstemme.

I år valgte 9.898 frederiksbergere at benytte sig af muligheden for at brevstemme.

Stigning på 79 procent

Det er 4.369 flere - en stigning på 79 procent.

På Dragør har man oplevet et regulært boom i borgere, der brevstemmer.

Ved kommunal- og regionalvalget i 2017 valgte 558 personer at stemme før valgdagen, mens det tal er eksploderet til 1.352 personer i år.

Det er en stigning på ikke mindre end 142 procent.

Den største stigning registreret i TV 2 Lorrys sendeområde.

22 kommuner har oplevet fremgang

Vores rundspørge viser, at 22 ud af 27 kommuner har oplevet en fremgang i antallet af brevstemmer på minimum 50 procent.

Helt i bunden finder vi Roskilde, der har registreret en "lille" stigning på 22 procent.

Med til den historie hører dog, at de endnu ikke har optalt antallet af brevstemmer på biblioteker og i folks eget hjem.

Derfor kan tallet reelt være meget højere, når alle brevstemmer er registreret.

Det har været muligt at brevstemme i perioden 5. oktober og frem til 12. november.

Powered by Labrador CMS