RAMMER ALLE:

Stor ændring i butikker i hele Danmark

Oprindeligt skulle butikker kunne afvise 1000-kronesedlen ved køb under 500 kroner. Beløbet er nu sat ned

Udgivet Opdateret

Udfasning af 1000-kronesedlen i Danmark

Fra 31. maj 2025 vil 1000-kronesedlen ikke længere være gyldig i Danmark, som led i en plan om at udfase sedlen.

Regeringen argumenterer for udfasningen med, at sedlen ofte bruges til økonomisk kriminalitet, samtidig med at man søger at beskytte ældre og enlige forbrugeres behov.

Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Butikker har fra onsdag fået mulighed for at afvise en 1000-kroneseddel, hvis en kunde køber varer for under 250 kroner.

Det skriver Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.

Oprindeligt var det planen, at butikker skulle kunne afvise pengesedlen ved køb for under 500 kroner.

Ugyldig

Fra 31. maj 2025 er 1000-kronesedlen ugyldig i Danmark, og den er derfor ved at blive udfaset.

Et af argumenterne for at udfase 1000-kronsedlen har fra regeringens side været, at den bliver brugt til økonomisk kriminalitet.

Men man har også et ønske om at finde en balance, hvor man på samme tid tager højde for ældres og enliges indkøbsmønstre.

- Har lyttet

- Vi har lyttet til erhvervslivets bekymringer, og nu giver vi butikkerne mulighed for at afvise sedler, hvis købet er under 250 kroner, siger erhvervsminister Morten Bødskov (S) i meddelelsen.

- På den måde har vi ramt en god balance, hvor man stadig kan betale med kontanter, og samtidig øger vi sikkerheden for vores butiksansatte.

Powered by Labrador CMS