Vingegaard udgår af EM

Jonas Vingegaard landsholdsdebut blev en kort affære. Han havde ikke formen til at sidde med favoritterne

Offentliggjort Sidst opdateret

Vingegaard udgår af EM

Jonas Vingegaard måtte udgå af EM-linjeløbet efter at være sat af feltet.

Danskerne satser nu på Mattias Skjelmose efter Vingegaards exit.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Jonas Vingegaard udgik søndag af linjeløbet ved EM med omkring 80 kilometer til mål.

Den danske stjerne, der blev nævnt blandt favoritterne, blev sat af feltet med godt 105 kilometer til målstregen og udgik senere, da han var langt bagefter de bedste.

Vuelta a España-vinderen måtte hovedrystende opgive at følge med, da ryttere for anden gang passerede den godt syv kilometer lange stigning Côte de Saint-Romain-de-Lerps.

Tre uger i Glyngøre

Den 28-årige jyde kørte for første gang for Danmark som seniorrytter og modsat mange andre i feltet var han ikke med til VM i Rwanda i sidste uge.

I stedet holdt han løbspause hjemme i Glyngøre i tre uger, og det var langtfra optimalt i forhold til at toppe til EM.

Med Vingegaard ude kører danskerne formentligt helhjertet for Mattias Skjelmose, der blev nummer fire ved VM.

Jonas Vingegaard havde slet ikke formen til at sidde med de bedste ved EM. (Arkivfoto).
Powered by Labrador CMS