Annonce
Björn Borg ramt af grusom sygdom
Nu bekræfter legenden, at han er blevet opereret, men fortsat går til kontrol
I en ny selvbiografi, 'Hjärtslag', der udkommer den 18. september, afslører den svenske tennislegende Björn Borg, at han er blevet ramt af og opereret for prostatakræft.
Det oplyser kilder til Expressen.
Bekræftet af ham selv
Annonce
Og torsdag aften er den barske nyhed så blevet bekræftet af hovedpersonen selv overfor nyhedsbureauet AP, skriver Dagbladet.
- Kræften var ekstrem aggressiv, men den er væk nu, og jeg har det godt, siger tennislegenden.
Han fortæller dog også, at han fortsat går til kontrol hver sjette måned, og at det selvfølgelig ikke er en speciel 'morsom' proces.
Annonce
Holdt hemmeligt indtil nu
Ifølge Expressen har udgivelsen af bogen, som Björn Borg har skrevet sammen med sin hustru Patricia, været holdt hemmelig helt indtil nu på grund af legendens helbredssituation.