Flygtet: Tag ikke kontakt til ham
Flygtet mand sidst set i Køge
Opdateret klokken 14.55: Nasir Abruraham Kediye er blevet anholdt i Vejle, hvorfor efterlysningen ikke længere er aktuel.
Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser onsdag eftermiddag 34-årige Nasir Abruraham Kediye.
Nasir Abruraham Kediye er flygtet tirsdag middag under en ledsaget fra Kofoedsminde på Stevns, hvor han er domsanbragt.
Kofoedsminde er en sikret institution for voksne med udviklingshandicap, der har begået personfarlig kriminalitet.
Han er sidst set omkring Køge Station tirsdag omkring middag
Han beskrives som 185-190 centimeter høj, mørk i huden, almindelig af bygning.
Han var iført en grå shoftshelljakke, sorte joggingbukser muligvis af mærket Hummel samt mørke sko.
Er måske taget til Jylland
- Vi vil rigtig gerne have hjælp til finde ham, skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.
Der er en mulighed for, at den flygtede 34-årige kan være søgt mod Jylland, da han før har ytret ønske om at tage til Vejle.
Ser man Nasir Abruraham Kediye advarer Midt- og Vestsjællands Politi mod at tage personlig kontakt med ham.
Man skal i stedet straks kontakte politiet på telefon 114.