Jørgen de Mylius undgår at tænke på det
Radiolegenden har særlig plan for sin 80-års fødselsdag
Næste år til marts kan Jørgen de Mylius fejre sin 80-års fødselsdag, og han er begyndt at planlægge i det stille.
- Jeg har ikke forberedt noget som helst, andet end jeg tænker at forsvinde ud i den blå luft, sagde den legendariske radiovært med et smil til Nyheder.dk ved premieren på Tivolirevyen i sidste uge.
Med andre ord vil han helst ikke mindes om det skarpe hjørne, der dog ikke får indflydelse på det høje aktivitetsniveau.
Jørgen de Mylius har lagt planer for sommeren.

Vellyd til øregangen
- Jeg skal ud at være DJ, og så skal vi også på ferie i udlandet, afslørede han, der har tænkt sig at producere forud af ’Hithouse’ og ’Eldorado’-programmerne til P5, så lytterne kan få vellyd til øregangen.
- Så der kommer musik til sommertiden alligevel, forsikrede han, der opretholder aktivitetsniveuet hos DR med produktion af radio på alle hverdage.
Jørgen de Mylius ser i særlig grad frem til et par store begivenheder, hvor han er på plakaten.
- Jeg skal til Ringsted Festivalen for 15 år i træk, og så skal jeg fungere som opvarmning til Bryan Adams-koncerten i Tivoli til august.
- Jeg er vant til at være hovedperson, så jeg glæder mig, lød det.
