Kandis Johnny fik chokerende besked

Forsangeren stoppede op efter tragisk besked

Offentliggjort

Det blev et afgørende vendepunkt for Johnny Hansen, da telefonen ringede i juli 2022.

På det tidspunkt spillede han 286 koncerter på ét år med 'Kandis' og kørte over 100.000 kilometer på landevejen.

Mad fra tankstationer, nætter foran computeren og søvnmangel var blevet en fast del af hverdagen.

Mangeårig ven

Johnny Hansen fra 'Kandis' ved sin bogreception.

Men et opkald fra en mangeårige ven kom som et chok.

- Det var et forfærdeligt telefonopkald. Virkelig et af de værste, siger Johnny Hansen i TV 2-programmet ’Kandiskuren’.

Dagen forinden var bassist Jørgen Hein blevet hentet i lægehelikopter efter at være faldet om. 

Kræfttumor i hjernen

På hospitalet fandt lægerne en kræfttumor i hjernen.

Selv om Jørgen Hein forsøgte at spille med i en periode, måtte Johnny Hansen på et tidspunkt bede ham blive hjemme.

Sygdommen var for fremskreden, og i juli 2023 døde Jørgen Hein kun 56 år gammel.

Tabet fik den 60-årige forsanger til at se på sit eget liv med nye øjne. 

Har skruet ned

Han kæmpede selv med svær søvnapnø, vejede 125 kilo og måtte flere gange hoste liv i kroppen om natten for at få vejret.

I dag har han skruet ned for tempoet, solgt fra i sine selskaber og prioriterer familien højere end tidligere. 

Han har tabt sig og spiller færre koncerter.

Musikken fylder stadig, men ikke længere det hele.

Powered by Labrador CMS