Annonce
Mand hentet i lægehelikopter
Reddet ud af brændende lejlighed
En mand er fredag eftermiddag blevet fløjet til Rigshospitalet efter en brand i en lejlighed i Assens på Fyn.
Det skriver TV 2 Fyn.
- Han er blevet forbrændt på en del af kroppen, siger Fyns Politis vagtchef, Torben Jacobsen, til TV 2 Fyn.
Annonce
Anmeldelsen om branden kom klokken 15.29.
Brandvæsenet havde reddet manden ud af den brændende lejlighed, da politiet nåede frem.
På Rigshospitalet i København har de landsfunktion for svære forbrændinger, så man må formode, at manden er blevet alvorligt forbrændt.
Annonce
Årsagen til branden er endnu ukendt.