Realitypar åbner op om syg baby

Peter Birch og Nynne Larsen ser tilbage oven på chok

Offentliggjort Sidst opdateret

Forleden satte realityparret Peter Birch og Nynne Larsen ord på den voldsomme oplevelse, da deres lille søn Elmer kun 11 uger gammel blev akut indlagt med parainfluenza.

På toppen igen

Peter Birch og Nynne Larsen med barnevogn ved 'Viaplay'-præsentation for nylig.

- Det går godt nok. Han er på toppen igen, fortalte Peter Birch ved barnevognen til Kendte.dk ved 'Viaplay'-præsentationen forleden.

For en måned siden blev Elmer pludselig ramt af høj feber og problemer med vejrtrækningen, hvilket hurtigt fik alarmklokkerne til at ringe hos de nybagte forældre.

I gode hænder

- Det var noget af et chok, men vi følte, at vi var i gode hænder både både på Herlev- og Rigshospitalet, hvor han blev overvåget, afslørede realityparret

Især ét øjeblik står tydeligt for faren.

- Det værste var, at han sad der og ikke kunne trække vejret. Han lød som en søløve, forklarede Peter Birch.

Nynne Larsen fik chok med sygt barn.

Situationen eskalerede tidligt om morgenen.

Landede på 'Riget'

- Klokken 5.15 ringede Nynne 1813, og der gik ikke lang tid, før ambulancen kom, og kort efter landede vi på Rigshospitalet, afslørede han om hændelsen.

Siden er hverdagen faldet mere til ro, men forældrerollen fylder naturligt meget især for førstegangsmoren Nynne Larsen.

- Det er overvældende at være mor, men jeg elsker det. Man skulle lige lande i det hormonelt, erkendte den 30-årige tidligere 'Diva I Junglen'-deltager.

Er meget aktiv

42-årige Peter Birch tilføjede, at han har taget en aktiv rolle i hverdagen.

- Det går ikke hos Nynne, så jeg er meget aktiv. Jeg må hjælpe til på lige vilkår.

Realitystjernen er i forvejen far til en datter i teenagealderen fra et tidligere forhold.

Se lille Elmer her.

Powered by Labrador CMS