13-årig tager forældres bil og kører galt

Politiet mener, at en 13-årig tog sine forældres bilnøgler og satte sig bag rattet med jævnaldrende i bilen

Offentliggjort Sidst opdateret

13-årig dreng kører galt i forældres bil

En 13-årig dreng kørte onsdag aften en bil i et buskads i Struer.

Drengen havde taget bilnøglerne fra sine forældre uden deres viden.

I bilen var også tre andre drenge, som alle slap uden skader.

Sagen håndteres nu af de sociale myndigheder, da de involverede er under den kriminelle lavalder.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

En 13-årig dreng sad onsdag aften bag rattet i en bil, der endte i et buskads i Struer.

Det oplyser Mathias Sørensen, politikommissær ved lokalpolitiet i Holstebro, til TV Midtvest.

To teenagere

I bilen var tre andre drenge - en 13-årig og to 14-årige.

De slap alle uden skader.

Politiet fik anmeldelsen om uheldet klokken 19.36.

Nappet hos forældrene

- Det er heldigvis ikke noget, vi ser hver dag, og det var godt, der ikke var nogen, der kom til skade, siger politikommissæren til regionalmediet.

Den 13-årige havde bilen fra sine forældre. Politiet mener, at drengen har taget bilnøglerne fra forældrene, uden at de har vidst det.

Skal efterforskes

Det skal dog efterforskes.

Fordi alle de involverede er under den kriminelle lavalder, er det en sag for de sociale myndigheder.

Powered by Labrador CMS