Annonce
14-årig pige låst inde i bus
Måtte have hjælp af politiet
Betjente fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fik torsdag aften et lidt usædvanligt opkald.
Det skriver politikredsen i døgnrapporten.
Klokken 20.45 fik de en 14-årig pige i røret.
Annonce
Hun var faldet i søvn i en bus, som nu holdt på Banegårdspladsen i Næstved.
Problemet var, at chaufføren ved endestationen ikke havde sikret sig, at alle passagerer var kommet af, så nu var bussen mørk, slukket og låst.
Og den 14-årige pige kunne ikke komme ud.
Annonce
Betjentene fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fik kontakt til busselskabet, som kort efter hjalp pigen ud.