14-årig snuppet bag rattet

Drengen blev efterfølgende kørt hjem til morens adresse af politiet

Ejeren af bilen blev sigtet ved lejligheden.
Udgivet Opdateret

Det kan nogle gange være fristende at dreje nøglen og sætte sig bag rattet i en bil, selvom man ikke er gammel nok. 

Det måtte en 14-årig dreng sande onsdag eftermiddag, hvor han blev taget på fersk gerning af politiet, mens han kørte en bil. 

Det skriver Østjyllands Politi i deres seneste døgnrapport

Episoden fandt sted i Brabrand i det vestlige Aarhus.

 Den 14-årige dreng blev efterfølgende kort hjem til morens adresse, da han ikke havde noget gyldigt ID på sig, da politiet fandt ham i bilen.

Ejet af 21-årig

Bilen viste sig at være ejet af en 21-årig mand, som sad på passagersædet. 

Han fremviste ID og blev sigtet ved lejligheden af politiet for at låne sin bil ud til en anden person uden kørekort. 

Powered by Labrador CMS