21-årig efterlyst kvinde fundet

Politiet deler nyt om den unge kvinde, der tidligere var efterlyst

Udgivet Opdateret

Opdateret: Den 21-årige kvinde er fundet igen. Midt- og Vestsjællands Politi skriver følgende på det sociale medie X: "Den 21-årige kvinde, der var gået fra Holbæk Sygehus, er fundet igen, og der bliver taget hånd om hende. Tak for jeres hjælp."  

Midt- og Vestsjællands Politi appellerer tirsdag morgen til offentligheden om hjælp.

De efterlyser den 21-årige (Navn fjernet efter hun er fundet/ red.), som natten til tirsdag klokken 03.28 forlod Holbæk Sygehus i nedtrykt tilstand.

Den 21-årige kan være taget til de større byer på Sjælland og i Jylland.

Signalement

Kvinden er spinkel af bygning.

Hun er lyshåret og iført en sort hættetrøje.

Ring til 1-1-4, hvis du har oplysninger om hvor den unge kvinde er.

Nyheder.dk følger situationen og opdaterer, hvis der sker væsentligt nyt.

Powered by Labrador CMS