300 biler i nød i snevejret

Falck har haft en travl morgen

Udgivet

Falck har siden onsdag morgen modtaget cirka 300 henvendelser fra biler og lastbiler, der har siddet fast i sneen og haft brug for assistance.

Det skriver Ritzau.

Det er især i Midt- og Nordjylland, der har været brug for hjælp.

Har selv haft problemer

Alt disponibelt mandskab er kaldt på arbejde, men Falck har også selv problemer med at nå frem, forklarer driftsleder Robin Hinrichsen.

- Der er mange steder i Midtjylland, hvor det er svært at komme frem, dels fordi der er meget sne, dels fordi der er kødannelse, siger han.

Her er vi på Mols hvor specielt bivejene er hårdt ramt.
Powered by Labrador CMS