36 brandstationer i alarm-beredskab

Klar til storm og sne

Udgivet Opdateret

Vintervejret har meldt i sin ankomst, og det ventes at ramme Nordjylland særligt kraftigt.

Hos Nordjyllands Beredskab forbereder man sig derfor på den varslede snestorm.

Det betyder, at landsdelens 36 brandstationer er klar til at rykke ud, hvis de skulle få nogle opgaver relateret til vejret, fortæller direktør for Nordjyllands Beredskab, Diana Sørensen.

Kan evakuere

- Hvis stormen bliver meget alvorlig, kan vi også evakuere nogle, som ikke kan nå frem, og indkvartere dem forskellige steder, hvis de ikke kan komme hjem, siger hun.

Alt er klar til snestormen i Nordjylland.

Beredskabet har aftaler med kommuner om indkvartering af mennesker, der strander. Det kan være indkvartering i skoler og andre steder.

Vintervejr

I Vendsyssel har man tirsdag middag allerede vintervejr.

Her har det siden natten til tirsdag i perioder sneet ved temperaturer under frysepunktet, og ifølge Vejdirektoratet er snerydning igangsat i store del af Vendsyssel.

Powered by Labrador CMS