DMI: Nu rammer sne og frost Danmark

Barsk melding fra meteorologerne på årets første dag

Offentliggjort

2026 begynder vejrmæssigt i den barske ende.

Det skriver DMI torsdag formiddag.

Nytårsdag byder på skyet vejr med byger, der mest falder som regn.

Lokalt kan der komme haglbyger.

Torsdag aften og natten til fredag kan der stedvis være slud eller sne i byger.

Det bliver generelt blæsende med jævn til hård vind, men ved kysterne kan der komme vindstød af stormstyrke.

Det påvirker trafikken på Svendborgsundbroen.

Vinterkulde rammer

Fredag rammer et lavtryk, som Norge har døbt Anna, Danmark.

Anna hælder hård vinterkulde ud over det meste af landet.

Det betyder sne eller snebyger og mulighed for hård nattefrost.

DMI kan ikke med stor nøjagtighed sige, hvor sneen rammer, og hvor meget, der falder.

Men lørdag morgen kan der lokalt være faldet 5-15 cm sne.

Powered by Labrador CMS