40-årig mand mister livet i ulykke vest for Vejle

Bredstenvej uden for Vejle er blevet spærret, efter at der er sket en trafikulykke onsdag formiddag.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 40-årig mand har mistet livet i en trafikulykke, hvor en bil og en lastbil var involveret .

Det skriver Sydøstjyllands Politi på X.

Mandens pårørende er underrettet.

Politiet blev alarmeret om ulykken, der er sket på Bredstenvej vest for Vejle, klokken 10.57.

Ulykken er sket i området mellem Vejlevej og Kærbøllinghusevej.

Vejen er spærret, og det vides endnu ikke, hvornår afspærringen kan ophæves.

Politibil spærrer Bredstenvej vest for vejle efter dødsulykke
En 40-årig mand er onsdag død i en trafikulykke vest for Vejle. De pårørende er underrettet.

Bilinspektør på stedet

- En bilinspektør er tilkaldt for at undersøge omstændighederne ved ulykken, skriver politiet på X.

På X skriver Sydøstjyllands Politi også, at det ikke har yderligere oplysninger om ulykken.

Powered by Labrador CMS