76-årig kan sigtes efter dødsulykke

Vicepolitiinspektør Mikkel Ross regner med, at en 76-årig mand bliver sigtet i forbindelse med trafikulykken

Den 76-årige mand, som påkørte kvinden, bliver formentlig sigtet.
Den 76-årige mand, som påkørte kvinden, bliver formentlig sigtet.
Udgivet Opdateret

En 45-årig kvinde mistede livet i en trafikulykke i Vejle søndag eftermiddag.

Kvinden var ved at krydse Grønlandsvej via et fodgængerfelt, men på vej over blev hun kørt ned af en bil.

Det var en 76-årig mand, som sad bag rattet.

- Den 76-årige bliver formentlig sigtet i forbindelse med ulykken. Man har nemlig ubetinget vigepligt og skal være ekstra opmærksom, når nogen krydser et fodgængerfelt, fortæller vicepolitiinspektør Mikkel Ross fra Patruljecenter Midt til Newsbreak.dk.

Efterforsker stadig ulykken 

Efterforskningsarbejdet er stadig i gang.

- Vi afventer blandt andet bilinspektørens rapport og vidneafhøringer. De nærmere omstændigheder skal klarlægges, før der kan rejses sigtelse, fortæller Mikkel Ross.

- Og færdselskyndige skal kigge på forskellige faktorer - såsom hastighed - i forbindelse med ulykken, fortsætter han.

Der blev ydet førstehjælp på stedet, efter den 45-årige kvinde var blevet påkørt af den ældre bilist, men kvindens liv stod ikke til at redde, og hun afgik ved døden.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 17.16.

Ulykkens nærmere omstændigheder skal klarlægges, før der kan rejses sigtelse.
Ulykkens nærmere omstændigheder skal klarlægges, før der kan rejses sigtelse.

Powered by Labrador CMS