Advarer om risiko for glatte veje

Temperaturen igen under frysepunktet

Offentliggjort

Vejdirektoratet advarer onsdag aften på X bilister over hele landet.

Efter en solrig dag er vejtemperaturen faldet under frysepunktet mange steder i landet.

Risikoen for isglatte veje er dermed øget.

Og risikoen er ekstra stor på udsatte steder.

Det gælder ifølge Vejdirektoratet i særdeleshed ved skovstrækninger, lavtliggende områder samt på og under broer.

Skal du ud at køre onsdag aften, i nat eller torsdag morgen skal du derfor sænke hastigheden og holde god afstand.

Vejdirektoratet advarer onsdag aften om isglatte veje flere steder i Danmark.

Se mere om fornuftig vinterkørsel i videoen over artiklen.

Powered by Labrador CMS