Alvorlig arbejdsulykke på skole

Noget gik helt galt under snerydning

Udgivet

Der er sket en alvorlig arbejdsulykke på Roslev Skole ved Skive fredag formiddag.

Det skriver Skive Folkeblad.

Der er sendt både en lægehelikopter og en ambulance til ulykkesstedet.

Snerydning

Ulykken er sket i forbindelse med snerydning på skolen.

Det siger vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi, Andreas Bang Andersen, til  Skive Folkeblad.

- Kort før klokken ni fik vi en melding om, at en mand med tilknytning til Roslev Skole var kommet til skade i forbindelse med noget arbejde med en sneplov. Ifølge vores oplysninger har manden fået sneploven direkte ind i låret, siger Andreas Bang Andersen.

Indsatslederen på ulykkesstedet kalder ulykken "alvorlig".

Powered by Labrador CMS