Alvorlig ulykke: -Bilen er stjålet

Manden kørte galt i den stjålne bil

Udgivet Opdateret

Det har vist sig, at den forulykkede bilist, som er i kritisk tilstand efter en soloulykke, havde stjålet bilen. 

Det oplyser vagtchef hos Fyns Politi Kenneth Taanquist til fyens.dk

- Vi har fundet ud af, at bilen er stjålet. Vi har lidt svært ved at identificere ham, og så er det i dette tilfælde jo ikke bilens ejers pårørende, vi leder efter, fortæller han.

Hastet til OUH

Tidligt tirsdag morgen var manden ude for en alvorlig soloulykke på Slettensvej mellem Odense og Otterup, hvor han kørte galt.

Manden blev hastet til OUH. Her ligger han nu indlagt. 

Soloulykken spærrede vejen i et par timer, men afspærringen er nu ophævet. 

Ulykken blev anmeldt klokken 04.17. 

Manden kørte galt i den stjålne bil. Han er i kritisk tilstand.
Manden kørte galt i den stjålne bil. Han er i kritisk tilstand.
Powered by Labrador CMS