Alvorligt såret af knivstik

Mand og kvinde stukket med kniv

Offentliggjort

En 41-årig mand har fået alvorlige skader efter et knivstikkeri i Esbjerg torsdag eftermiddag.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Kvinde også såret

Syd- og Sønderjyllands Politi blev alarmeret klokken 15.31.

Flere betjente rykkede ud til en lejlighed på Gl. Vardevej i Esbjerg, hvor knivstikkeriet havde fundet sted.

En 37-årig kvinde blev også lettere såret under knivangrebet.

Den 41-årige mands skader betegnes som "alvorlige" men ikke livstruende.

Dele af Gl. Vardevej er netop nu afspærret på grund af politiets efterforskning.

Han er indlagt på hospitalet, hvor han behandles for sine skader.

29-årig anholdt

En 29-årig mand blev anholdt nær gerningsstedet kort efter, at betjentene nåede frem.

De tre har en indbyrdes relation.

Syd- og Sønderjyllands Politi har afspærret krydset Grådybet/Gl. Vardevej i Esbjerg i forbindelse med efterforskningen. 

Hvorvidt den 29-årige skal fremstilles i grundlovsforhør afgøres senere.

Powered by Labrador CMS