Betjente jager Bibbi

Stjæler dyrt kød og vine

Udgivet Opdateret

Østjyllands Politi efterlyser torsdag eftermiddag den  45-årige Bibbi Sjørslev Sørensen.

Hun sigtes for en række butikstyverier i dagligvarebutikker i Øst- og Midtjylland.

Her er der typisk blevet stjålet dyrt kød og vine. 

Bibbi Sjørslev Sørensen er mistænkt for at stå bag en række butikstyverier af dyrt kød og vine.

Fanget på overvågning

Typisk har butikkerne først opdaget tyveriet, når man har konstateret et svind, og derefter har set overvågningen igennem. 

Østjyllands Politi har i noget tid søgt Bibbi, som ikke har reageret på telefoniske henvendelser, og som ikke har været at finde på nogle af de kendte adresser, hun er tilknyttet.

 Derfor beder Østjyllands Politi nu offentligheden om hjælp til at finde frem til hende. 

Sikkert i Aarhus

Hun opholder sig formentligt i Aarhus eller omegn, men kan befinde sig andre steder. 

Har du set Bibbi, eller ved du, hvor hun befinder sig, så kontakt gerne Østjyllands Politi på tlf. 114.

Powered by Labrador CMS