Ville brække nakken på medarbejder

Det gik voldsomt for sig, da en butikstyv blev opdaget i Rema 1000

Offentliggjort

En butikstyv blev pludselig meget arrig, da han blev opdaget i at stjæle oksekød fra en Rema 1000 i den sønderjyske by Augustenborg tirsdag eftermiddag. 

Sådan skriver JydskeVestkysten. 

Stoppet af butikschef

Den 33-årige mand blev stoppet af butikschefen, og pludselig eskalerede situationen. 

Da butikschefen ville lægge en hånd på mandens skulder blev han skubbet væk og fik fortalt, at manden var MMA-fighter, og at han ville brække nakken på ham. 

Herefter begyndte han at svinge rundt med en cykel. 

Anholdt i nat

Dermed gjorde han pludselig sig selv til røver. 

Natten til onsdag blev manden anholdt af en patrulje på en adresse i Augustenborg, da man havde en mistanke om, hvem han var. 

Han er nu sigtet for både tyveri og røveri og han bliver i løbet af onsdagen fremstillet i grundlovsforhør. 

Powered by Labrador CMS