Bilist spærrede for ambulance

Nægtede at flytte sig over en strækning på 15-20 kilometer 

Offentliggjort

Midt- og Vestsjællands Politi ser ud til at lade en 18-årig mand slippe billigt for en helt vanvittig opførsel på Køge Bugt Motorvejen mandag eftermiddag.

Den 18-årige kørte 110 kilometer i timen i fjerde spor ved Karlslunde, da en ambulance med blåt blink og sirenen tændt ville forbi ham klokken 14.11 mandag eftermiddag.

Ambulancen medbragte en dårlig patient, der skulle til Rigshospitalet hurtigst muligt.

Blev liggende

Men den 18-årige, der kørte i en firmabil, blev liggende foran ambulancen og spærrede fjerde spor over en strækning på 15-20 kilometer.

Redderne i ambulancen måtte til sidst alarmere politiet.

Da politiet senere mandag eftermiddag fik fat på den 18-årige, erkendte han at have kørt bilen.

Indtil videre ser han ud til at slippe med en betinget frakendelse af førerretten.

Powered by Labrador CMS