Bomberyddere tilkaldt

Der var mistanke om sprængstoffer

Udgivet Opdateret

En mistanke om eksplosiver fik torsdag aften politiet til at møde massivt op på en adresse på Vejlevej i Hoven, der ligger mellem Grindsted og Skjern. 

- Det gør vi altid, når vi får sådan en melding, lyder det fra kommunikationsafdelingen hos Midt- og Vestjyllands Politi.

Politikredsen har sammen med beredskabet arbejdet på stedet - også fredag morgen og formiddag. 

EOD tilkaldt

Billeder fra stedet viser da også, at Hærens Ammunitionsrydningstjeneste, EOD, var tilkaldt.

En person blev i den forbindelse anholdt, men vedkommende er igen her til formiddag blevet løsladt. 

En person er sigtet i sagen
En person er sigtet i sagen
Politiet var massivt tilstede på adressen
Politiet var massivt tilstede på adressen

Personen er stadig sigtet for overtrædelse af loven om sprængstoffer, subsidiært fyrværkerilioven. 

- Vi ved endnu ikke præcist, hvad vedkommende skal sigtes for, oplyser kommunikationsmedarbejderen til Newsbreak.dk.

Powered by Labrador CMS