Brød ind og stjal kat

Tre personer er sigtet for at stå bag misgerningen

Offentliggjort

Det var formentlig en anmeldelse udover det sædvanlige, som landede hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi lørdag morgen. 

Sådan lyder det i døgnrapporten fra politikredsen. 

Kat og kattebakke

Her havde været indbrud i en lejlighed på Parkvej i Næstved, hvor tyvende havde smadret ruder for at komme ind. 

Det mest usædvanlige var dog, hvad tyvene var stukket af med. 

For udover at have nappet en MacBook på stedet, havde de også snuppet en kat og tilhørende kattebakke. 

Mand og to kvinder

Vidneforklaring fra stedet ledte betjente på sporet af en 22-årig mand og to kvinder på 18 og 19 år, som blev anholdt i løbet af formiddagen. 

Betjente valgte at ransage hjemmene hos de mistænkte, og hos en af kvinderne dukkede den stjålne kat op. 

De blev alle tre sigtede og afhørt på politistationen, hvorefter de blev løsladt. 

Katten blev samtidig leveret tilbage til sin ejer efter misæren 

Powered by Labrador CMS