Brød loven 45 gange på et kvarter

Mand dømt for stribevis af forseelser

Udgivet

En 27-årig desperado er ved Retten i Odense dømt for hele 62 forhold.

Det skriver tv2.dk.

Manden var tiltalt for hele 71 forhold, så han fik dog en smule rabat.

Kørte påvirket

45 af de 71 forhold blev begået på et kvarters tid.

Det var under en biljagt, hvor manden kørte bil i påvirket tilstand i Munkebo på Fyn og nægtede at stoppe, da betjente jagtede ham og forsøgte at få ham til at holde ind til siden.

Den 27-årige blev idømt ni måneder fængsel, men skal kun afsone tre måneder, da de seks måneder af straffen er betinget fængsel.

Han fik samtidig frakendt kørekortet i 10 år samt en bøde på  14.500 kroner.

Powered by Labrador CMS