Chok i Rema 1000

Nu søger politiet vidner

Offentliggjort Sidst opdateret

Tricktyve har med forvirring og snilde snuppet penge fra kassen i to Rema1000-butikker og en SuperBrugsen.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi.

Tre butikker

Første anmeldelse kom søndag aften klokken 18.29 fra SuperBrugsen i Tjæreborg, hvor en kassemedarbejder blev distraheret, da to mænd ville veksle penge.

Omkring en time senere var den gal igen i Rema 1000 i Exnergade i Esbjerg med præcis samme hændelsesforløb - og igen skete det klokken 20.09 fra en Rema 1000 på Havbakken i Esbjerg. 

Eksperter i at vildlede

- Tricktyve er ofte eksperter i at vildlede, forvirre og få opmærksomheden væk fra det, de ønsker at stjæle. Vi har en klar formodning om, at der er tale om de samme to gerningspersoner ved disse tre tricktyverier, og dem skal vi have stoppet, siger politikommissær Morten Alslev Skaarup, Syd- & Sønderjyllands Politi.

Politiet vil derfor gerne høre fra vidner, som har de to personer søndag aften. Har man informationer om tricktyverierne, skal man kontakte Syd- og Sønderjyllands Politi på telefon 114. 

SIGNALEMENT

A: 

Mand

Almindelig til kraftig af bygning

Sort fuldskæg

Iført hvid kasket, mørk jakke med lys krave, mørk Boss-bluse, blå cowboybukser

Talte dårligt engelsk

B: 

Mand

Almindelig til kraftig af bygning

Sort fuldskæg

Iført sort kasket, mørk jakke med pelskrave, mørkegrå bukser, sandfarvet eller grå bluse

Talte dårligt engelsk

Powered by Labrador CMS