Cyklist i kritisk tilstand efter sammenstød

To mænd kom alvorligt til skade, da de var ude at cykle

Udgivet Opdateret

En 59-årig cyklist er indlagt i kritisk tilstand efter et sammenstød med en lygtepæl. 

Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten. 

Han kom kørende på Sjællandsgade i Randers, da han af ukendte årsager ramte lygtepælen på sin elcykel. Også en 56-årig mand styrtede samtidig. Han endte ligeledes med alvorlige skader - dog ikke livstruende. 

Den 59-årige blev kørt med ambulance til Skejby Sygehus, hvor han blev behandlet for sine skader. 

Østjyllands Politi skal nu undersøge, hvordan de to mænd kom så galt afsted. 

Powered by Labrador CMS