Dansetyve dømt og udvist

Stjal dyre ure fra ofre

Udgivet Opdateret

En 22-årig og en 29-årig mand er i dag blevet dømt for en række tricktyverier og et røveri, hvor de har stjålet dyre ure fra ofre på gaden i indre København.

De to mænd, der begge er marokkanere, er blevet idømt henholdsvis et års fængsel og ti måneders fængsel.

De blev begge dømt for sammen at have begået et røveri og et tyveri i Indre By i København, hvor de blandt andet afledte ofrenes opmærksomhed ved at danse med dem, imens de fravristede dem deres ure.

Derudover blev de dømt for en række tyverier.

Udvist

Oven i fængselsdommen blev de begge udvist og fik indrejseforbud i seks år.

- Det er tydeligt, at de to gerningsmænd er gået målrettet efter velklædte ofre i områder omkring dyre hoteller og restauranter, hvor chancen for at få fingrene i et dyrt ur har været størst, siger anklagerfuldmægtig Ida Jensen.

De to dømte modtog begge dommen.

Tyvene gik efter velklædte ofre med dyre ure. (Arkivfoto)
Tyvene gik efter velklædte ofre med dyre ure. (Arkivfoto)
Powered by Labrador CMS