Ny undersøgelse: Udbredt aftenvane koblet til diabetes og blodpropper

For mange er det blevet en fast del af hverdagen at spise sent. 

En hurtig snack foran skærmen eller et sent aftensmåltid efter en lang dag virker uskyldigt. 

Ny forskning peger dog på, at netop denne vane kan have større konsekvenser for helbredet, end mange er klar over. Det skriver Nature.

Kroppens ur kommer på overarbejde

Et nyere studie fra forskere i Tyskland har undersøgt, hvordan tidspunktet for dagens sidste måltid påvirker kroppens stofskifte. 

Resultaterne viser, at sen spisning kan forstyrre den naturlige døgnrytme og svække kroppens evne til at regulere blodsukkeret. 

Når insulinfølsomheden falder, bliver det sværere for kroppen at håndtere sukker, hvilket over tid kan øge risikoen for type 2 diabetes.

Forskerne peger på, at kroppen er indstillet til at forbrænde energi mest effektivt tidligere på dagen. 

Når store mængder mad indtages sent, arbejder fordøjelsen imod kroppens biologiske ur.

Øget risiko for hjertet

Sammenhængen stopper ikke ved blodsukkeret. 

Tidligere internationale undersøgelser har vist, at især mænd, der ofte spiser sent om aftenen, har markant højere risiko for blodpropper og andre hjertekarproblemer. 

Den øgede risiko ser ud til at hænge sammen med både hormonelle forandringer og livsstilsfaktorer som kortere søvn og højere blodtryk.

Sen spisning forbindes desuden ofte med energitæt mad med lav næringsværdi, hvilket kan forværre belastningen på kredsløbet.

Små ændringer kan gøre en forskel

Eksperter understreger, at det ikke handler om total afholdenhed, men om timing og valg. 

Et tidligere aftensmåltid og lettere snacks kan mindske belastningen på kroppen. Samlet set peger forskningen på, at noget så simpelt som tidspunktet for, hvornår vi spiser, kan spille en vigtig rolle for både stofskifte og hjertesundhed.