Dræbt mand identificeret

52-årig mands pårørende er underrettet.

Offentliggjort Sidst opdateret

Mand fundet dræbt i skovområde identificeret

En 52-årig mand fra hovedstadsområdet blev fundet dræbt i et skovområde ved Rønnede.

Politiet betragter sagen som et drab og har igangsat en omfattende efterforskning.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Efter flere dage er den mand, der lørdag blev fundet dræbt i et skovområde ved Rønnede, blevet identificeret.

Der er tale om en 52-årig mand fra hovedstadsområdet, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi tirsdag.

- De pårørende er underrettet, skriver politiet på det sociale medie X.

Stor efterforskning i gang

Det var lørdag formiddag, at en forbipasserende opdagede liget i et skovområde nær Hestehavevej ved Rønnede.

Politiet blev kontaktet og efter at have efterforsket sagen, oplyste politiet søndag, at man betragter det som en drabssag.

Derfor er en stor efterforskning sat i gang.

Afprøver forskellige teorier

- Det er en sag, vi ser på med stor alvor, og derfor er der afsat betydelige ressourcer til arbejdet.

- Vi afprøver forskellige teorier, som jeg ikke på nuværende tidspunkt kan komme ind på, sagde politiinspektør Kim Kliver mandag.

Powered by Labrador CMS