Dræbte sin far med kniv
Nu er dommen faldet
En 22-årig mand er blevet dømt for manddrab på sin far i en bolig syd for Grindsted, skriver jv.dk.
Under retssagen i Kolding erkendte sønnen, at han havde dræbt sin far med en kniv.
Han skal nu anbringes på en psykiatrisk afdeling uden tidsbegrænsning, skriver jv.dk.
Masser af lattergas
I løbet af retssagen har flere personer afgivet vidneforklaring. Blandt andet fortalte en indsatsleder, der deltog i indsatsen på adressen i Grindsted den 5. august, at den nu dømte på stedet udtalte, at han var påvirket af lattergas.
Også en mentalundersøgelse af den 22-årige blev fremlagt i retten.
Her fremgik det, at manden for tidspunktet for drabet var sindssyg, og at hans sindstilstand blandt andet var betinget af et massivt indtag af lattergas i dagene op til den 5. august.
Retten nedlagde forbud mod at bringe den tiltaltes forklaring.